WeBible

1 - En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 - fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans

3 - — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 - han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 - »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«

6 - Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. — Sela.

7 - Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 - Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 - jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 - thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;

11 - jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.

12 - Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 - Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 - Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 - Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 - Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 - naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 - Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,

19 - slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.

20 - Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 - det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 - Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 - Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.